Vil du høre mig tale om stress?

Fra dengang, jeg syntes det var cool at slæbe min baby med rundt til fotoshoot og så kunne jeg jo lige tjekke mails og råvareudvalg til min grønthandel samtidig. I dag kan jeg bedre lide singletasking. Foto: Mads Eneqvist

Fra dengang, jeg syntes det var cool at slæbe min baby med rundt til fotoshoot og så kunne jeg jo lige tjekke mails og råvareudvalg til min grønthandel samtidig. I dag kan jeg bedre lide singletasking. Foto: Mads Eneqvist

Denne blogs allerførste indlæg hedder ‘Hvordan føles stress’ og er det til dato absolut mest læste indlæg med over 20.000 visninger. Indlægget var også i Alt for Damerne i en redigeret version, og er her blevet læst af endnu flere. Hvis du gerne vil høre mig fortælle min egen stresshistorie i virkeligheden, så er der lige for tiden masser af chancer for det.

Jeg medvirker i en bog af den superdygtige journalist og nu forfatter Heidi Vesterberg. Bogen hedder ‘Hvordan jeg kom gennem stress – og blev klogere af det.’ Bogen udkommer i dag, og derfor er der en del pressevirak. Blandt andet skal jeg og flere andre fra bogen tale om stress på Radio 24-7 i dag kl. 15. I morgen tidlig er det TV2′s morgenprogram, det gælder.

Efter flere opfordringer har jeg nu også endelig fået skruet et foredrag sammen, som handler om min stresshistorie. Se mere om foredraget her: mhelbak.com

Hvorfor er det lige, jeg har lyst til at stå og fortælle om nogle af mit livs dummeste og mindst bevidste valg? Valgene om at sætte alt andet til side for at få min forretning og dermed jeg selv til at blive en succes? Og hvordan det hele endte med et brag? Efter den respons, jeg har fået fra både blog- og magasinlæsere og privat fra folk, som har taget deres liv op til overvejelse ved at sammenligne sig selv med mig – som IKKE ville havne der, hvor jeg havnede – så nyder jeg at gøre det. Jeg finder virkelig stor glæde i potentielt få flere til at stoppe op og stille det store spørgsmål HVORFOR frem for hele tiden at fokusere på HVORDAN.

Denne sære drik bliver måske din nye yndlingsmorgenmad

Sådan ser den ud, min skudsikre kaffe.

Sådan ser den ud, min skudsikre morgenkaffe. Den smager skønt – ellers gad jeg ikke drikke den – og giver masser af energi på dage, hvor det skal gå lidt stærkt.

Tænk hvis der fandtes en drik, som kunne give dig energi til mange timer fra morgenstunden og frem uden nogen dårlige tilsætningsstoffer eller tvivlsom emballage. Som kun tog få minutter at lave og som kunne nydes på selv de travleste morgener. Det gør der: Bulletproof coffee.

Bulletproof coffee er opfundet af en amerikansk bjergbestiger som i dag tjener fedt på sin opfindelse (tror jeg, fordi han har været smart nok til at opfinde nogle produkter, mange føler, de er nødt til at investere i for at få den perfekte næringsrige kop kaffe). Faktisk er der ikke tale om en opfindelse, mere en overlevering, idet han på en af sine strabadserende bjergbestigninger i Tibet fik serveret en kop kaffe med yak-smør i og oplevede den fantastiske oplivende effekt, det havde på hans klatretrætte krop. Han fandt efterfølgende ud af, at der var utallige sundhedsfordele ved yak-kaffen og begyndte så at markedsføre Bulletproof Coffee. Se hele hans historie her http://www.bulletproofexec.com/how-to-make-your-coffee-bulletproof-and-your-morning-too/

Min egen version af bulletproof coffee har jeg valgt at kalde for ‘skudsikker kaffe’. For jeg har ikke alle de højt besungne kaffebønner og den perfekte opgraderede kokosolie. Jeg er generelt noget lunken overfor alt hvad der opfindes af produkter, som sælges til overpris og flyves ind langvejs fra i sundhedens navn. ‘Eat clean’ og ‘Upgraded Brain Octane Oil’ rimer bare ikke rigtig i min bog.

Hvorfor drikker jeg skudsikker kaffe?
Jeg drikker skudsikker kaffe på morgener, hvor det godt må gå lidt stærkt. Kaffen giver et effektivt energiboost og fedtet i kaffe gør, at jeg holder mig mæt og fuld af energi i mange timer. Samtidig er det en kulhudratfri måde at starte dagen på, hvilket gør det muligt for kroppen at bruge ketoseforbrænding, som er sundt på alle mulige måder – læs mere om det her.

Opskriften kommer her

SKUDSIKKER KAFFE
3 spsk. friskkværnede økologiske kaffebønner
1-1,5 dl vand
1 spsk. økologisk smør (helst usaltet men saltet går også an)
1 spsk. kokosolie

Desuden: Stempelkande, filter eller aeropress (jeg bruger aeropress fordi det smager SÅ godt) samt kop og blender.

Sådan gør du: Lav først din kaffe. Hæld så kogende vand i en kop og i din blender, så begge dele er varme. Kunsten er at få varm kaffe, det er absolut muligt men kræver lidt omhyggelighed.

Tøm blenderen for vand og kom kaffe, smør og kokosolie heri. Blend grundigt, ca. 20 sekunder. Nu er kaffen lækker og cremet – og nej, hvis du har blendet længe nok, er der ikke nogle fedtperler på toppen, bare fint og lækkert skum.

Drik med det samme.

Hvorfor er det sundt?
Jeg vil starte med at sige, at jeg generelt ikke er så stor fan af at erstatte rigtig mad med en energidrik som denne. Det kan være jeg tager fejl. Men jeg vil gerne gemme min kaffe til de dage, hvor jeg virkelig har brug for den, og så spise rigtig mad alle de andre dage.

Når det er sagt: Kaffe er faktisk ret sundt. Det er fuld af antioxidanter og ikke mindst magnesium, som vi ellers har svært ved at få nok af, fordi vores jord er så udpint. Stressede og deprimerede mennesker kan have problemer med kaffe pga. binyreproblemer og selv drikker jeg som regel kun kaffe om morgenen for at det ikke skal påvirke min søvn. Men her er 11 gode grunde til at holde fast i sin morgenkaffe: http://www.huffingtonpost.com/2013/10/17/coffee-health-benefits_n_4102133.html

Smør er også supersundt, hvis det kommer fra økologiske køer, som har gået på græs (når jeg skriver smør, så mener jeg smør, ikke Kærgården). Faktisk har sådan noget smør en perfekt fedtsyresammensætning. Læs fx mere her: http://chriskresser.com/for-a-healthy-heart-stick-to-butter

Kokosolie er en af de nye superfoods, som rigtig mange er blevet glade for. Der er stort set udelukkende tale om en form for mættet fedt ved navn mellemlange triglycerider, som er lettere at fordøje end andre typer af fedt. De er med andre ord mindre tilbøjelige til at blive lagret som fedt i kroppen, hvilket gør dem velegnede for dig, som er på kur. Herudover indeholder mellemlange triglycerider laurinsyre, et fedtstof som bl.a. findes i modermælk og har antibakterielle, anti-virus og antioxidante egenskaber. Læs mere om kokosolie her: http://www.huffingtonpost.ca/2013/10/25/coconut-oil-benefits_n_4164278.html

Sådan er restaurationsbranchen

Hej, vi vil gerne lave noget mad til dig. Foto: Line Thit Klein

Hej, vi vil gerne lave noget mad til dig. Foto: Line Thit Klein

Jeg har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne og som regel ikke fået ret meget for det i mange år. Årsag: Som 24-årig forelskede jeg mig vildt og inderligt i en mand, som havde en restaurant. Ham har jeg stadigvæk, manden i mit liv. Restauranten har han (heldigvis!) ikke længere.

Restaurationsbranchen tager alt hvad man har at give. Så er det sagt. Sultne, forventningsfulde gæster suger din energi, når du lægger hele dit hjerte på det fad, du bærer ud til dem. Som regel får du så meget energi den anden vej, når gæsternes begejstring smitter, at det er det hele værd.  Ikke mindst, når de betaler dig og du dermed kan klare endnu en måneds kokkelønninger, husleje, strøm, vand, el, linned, vinindkøb, friskhøstede økogrøntsagsregniner osv. osv. osv. Det er ALTID snært på måske lige på nær i december og den sidste halvdel af september, hvor folk er kommet hjem fra sommerferie, solbrændte og klar på at gå lidt ekstra ud indtil efterårsferien får sat en stopper for det. Måske den første halvdel af januar, hvor du tillader dig selv at gå lidt ekstra ud og finde inspiration hos dine kolleger, måske endda i udlandet. Det har du da fortjent efter at have knoklet non-stop med julefrokosterne i december, siger du til dig selv i splitsekundet inden likviditetens realiteter rammer og det går op for dig, at folk heller ikke har tænkt sig at bruge penge i januar i år. Spørg en hvilken som helst restauratør. Det er sådan det er, blot med den forskel at forskellige typer af steder har forskellige højsæsoner. Og spørg en hvilken som helst kok hvordan det føles morgen efter morgen at vågne op med en følelse af at have tømmermænd, fordi man har arbejdet 16 timer i træk uden at have tid til at drikke lidt vand eller tage en pause. Hvordan maden til gæsterne er perfekt men den til én selv reduceres til stående buffet af ris, kaffe, cola og kolde rester – efterfulgt at en hotter i 7-eleven på vej hjem fra ‘service’. Så ligger man der, endelig i sin seng, og kan ikke sove fordi adrenalinen stadig pumper rundt i kroppen, som i øvrigt skriger på kærlig opmærksomhed efter en dag, hvor  selv helt almindelige fysiske behov er blevet undertrykt og negligeret. Et glas vand? En tur på toilettet? Det er der ikke tid til, hvad tænker du på?? Det er den slags, der gør en gammel før tid.

Jeg har udviklet et had-kærlighedsforhold til restaurationsbranchen med ret nøjagtigt lige dele af begge følelser.

Hvordan kan man elske noget, der er så barskt? Der undergraver ens økonomi, stjæler ens gode helbred og nattesøvn og afholder én fra at kunne deltage i stort set alt hvad der hedder sociale arrangementer, der jo som regel ligger lige på det tidspunkt hvor folk, nå ja, også går på restaurant.

Jo, der er lige det med råvarerne. Ens hjerte der synger, når der kommer friske forsyninger ind fra mark og hav. Det kick man får ud af at smage noget nyt og fantastisk, forme det og udvikle det til endnu mere forrygende mundfulde på gæsternes tallerkener. Faktisk også den adrenalinrus der opstår, når man får rigtig travlt og bonerne vælter ind, den er farlig men vanedannende. De fremragende vine, der skal smages på, bragt ind af gode folk med historiefortællingen i orden. Folk med en passion, man kan mærke og ikke kan undgå at blive påvirket af. Det går lige i solar plexus på mig, jeg ELSKER mennesker som brænder for noget og dem er restaurationsbranchen til overflod fuld af. Omhyggelighed og kærlighed, der skal lægges i små detaljer. Der er den fantastiske følelse når inspiration bliver til konkret idé som bliver til et endnu mere konkret produkt, som kan testes, smages og nydes med det samme. Nu’ets kunst. Inde i alle seriøse kokke tror jeg der er en lille kunstner som brænder for at omforme nogle af alle verdens indtryk til udtryk, noget andre kan have glæde af. Et ønske om at give glæde og begejstring videre, det tror jeg de fleste kokke har.

Men kan man ikke få det ene uden det andet? Kan man ikke have et sted, hvor man ikke arbejder al sin energi op? Hvor man kan give den 100% gas med sin glæde og passion uden at det betyder, man aldrig ser sine børn eller sine venner? Og uden økonomi og helbred altid hænger i laser?

Den før-omtalte mand i mit liv og jeg har bestemt os for at give det et forsøg. Vi (især han) åbner derfor en restaurant, som kun har åbent én dag om ugen. Her vil vi servere den mad, vi selv elsker at spise. 100% kompromisløs mad lavet på råvarer fra mennesker, vi holder af og efter principperne om, hvad vi mennesker er skabt til at spise. Den slags mad du ser her på min blog.

Vil du læse mere om det eller måske komme forbi? Så kig her.

Stedsans Fredagsrestaurant v. Flemming Schiøtt Hansen og Mette HelbækHaveselskabetsvej 3
1823 Frederiksberg
http://www.stedsans.nu

Træt og ked? Prøv med denne superfood.

Har du det også som om, du har gået rundt i en sky de sidste par dage? Det har godt nok været tåget her hvor jeg bor.

På kalenderen er vi i den første forårsmåned, men der er stadig flere måneder, til vi for alvor kan nyde effekterne af solens fornyede styrke: Højere energiniveau hos os selv og friske, sprøde, vitaminholdige grøntsager på markerne. Vinteren sidder i kroppen på mange af os, som måske har spist for usundt i den kolde tid og ikke har fået helt så mange antioxidanter, som vi burde. Immunforsvaret er måske lidt langsommere end normalt pga. for meget tid brugt inden døre. Det manglende sollys de sidste måneder har fået mange af os til at mangle d-vitamin. D-vitaminmangel viser sig bl.a. ved træthed, dårligt humør og deciderede depressioner foruden at det er kilde til en lang række sygdomme.

Men der er (velsmagende!) råd for det. De vigtige d-vitaminer finder vi nemlig bl.a. rigtige mange af i fiskerogn, som har højsæson lige nu, hvor både torsk og stenbider gyder. Stenbiderrognen har jeg sjældent set billigere end lige nu.

Helt klassisk serveres stenbiderrogn med blinis og creme fraiche. Der er en grund til, det er en klassiker: Det smager helt utroligt godt! Jeg laver mine blinis med kartoffel eller selleri, her får du kartoffelversionen fra min kogebog Grøntsagsbiblen.

Stenbiderrogn med blinis og creme fraiche. Foto: Tine Duch

Stenbiderrogn med blinis og creme fraiche. Foto: Tine Duch

Kartoffelblinis med stenbiderrogn og rødløg 

Der bliver ca. 20 blinis ud af den mængde, der er angivet i opskriften.

4 store bagekartofler

75 g smør

1 tsk salt

2 æg

olie til stegning (fx kokosolie)

400 g renset stenbiderrogn

salt, peber og citron

1 rødløg

1 lille bæger cremefraiche 38%

Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn i 1 time. Skrab kødet ud af kartoflerne, kom det i en foodprocessor, og blend det med smør, salt og æg. Det er vigtigt, at kartoflerne blendes, mens de stadig er meget varme.

Varm lidt olie op i en pande, og sæt klatter af kartoffelmassen på størrelse med en 5-krone på panden. Steg blinierne ca. 2 minutter på hver side, til de er lysebrune, og læg dem på fedtsugende papir.

Dryp stenbiderrognen af i en sigte, og smag den til med salt, peber og citron. Hak rødløget fint.

Top hver blini med stenbiderrogn, cremefraiche og rødløg. Bare masser af det hele!

Sådan renser du stenbiderrogn

Får du fat i urenset stenbiderrogn fra en fiskekutter eller en god fiskehandler, er du heldig. Ingen form for konserveret fiskeæg slår i mine øjne friskrenset stenbiderrogn – heller ikke den til 10.000 kroner kiloet og med guldlåg.

Gør sådan her: Fjern de største hinder, og kom rognen op i en spand eller en stor skål sammen med masser af vand. Rør rundt med et piskeris, og fjern hinderne, efterhånden som de sætter sig fast i piskeriset. Skyl til sidst rognen i en sigte, og fjern de sidste urenheder. Drys med lidt salt.

Lidt mere om sundhedsfordelene stenbiderrogn og torskerogn – sunde knogler og stærkt immunforsvar: Læs her

En overdådigt lækker vinterdessert som hæver humøret på flere måder

En overdådig vinterdessert som har det hele. Foto: Line Thit Klein

En overdådig vinterdessert som har det hele. Og så tager den ingen tid at lave. Foto: Line Thit Klein

Bananer er rigtig inde i varmen hos ernæringsforskerne lige for tiden. Et nyt studie har vist, at bananer kan hjælpe mennesker, som er ramt af en depression. Det sker fordi bananer indeholder tryptophan, en type af protein som kroppen omdanner til hormonet serotonin som igen får dig til at slappe af og gør dig i bedre humør. Desuden indeholder bananer mange B-vitaminer, bl.a. B6 som regulerer niveauet af glukose i blodet, hvilket også har en positiv effekt på humøret. Jeg er selv en af dem, som har en tendens til at blive lidt ekstra tungsindig om vinteren, og derfor holder jeg gerne øje med alt hvad der kan afhjælpe denne tilstand.

Her i den råvarefattige sidste halvdel af vinteren synes jeg derfor bananer er et fremragende bud på en dessertingrediens, som samtidig kan være med til at holde det dårlige vinterhumør lidt på afstand.
Her får du opskriften på en super velsmagende is på lutter gode, sunde ingredienser: Bananer pakket med b-vitamin, gode kostfibre og altså tryptophan. Probiotisk yoghurt, som hjælper med en sund tarmflora. Dadler i stedet for sukker, sukker er IKKE godt når humøret er lavt i forvejen. Mørk chokolade med masser af antioxidanter og magnesium. Og valnødder som styrker hjernen.

Og så gør det jo ikke noget, isen ligner et herligt rodsammen af vaskeægte velsmag, man har lyst til at begrave sig i…

Overdådig yoghurt-bananis

Opskriften er fra en artikel jeg har lavet til Alt for Damerne for nyligt med bud på en valentinsmiddag for to som er så nem at lave, at alle kan være med.

FIND OPSKRIFTEN HER

Denne gratis ingrediens kan hæve sundhedsniveauet i ALLE din måltider

Uhm, en gulerod på farten. Foto: Tine Duch.

Jeg tager mig lige en gulerod på farten. Foto: Tine Duch.

Er du opmærksom på hvad du spiser? Sådan rigtig opmærksom, hvor du registrerer madens duft og konsistens, hvor du smager på hver bid? Højst sandsynligt ikke ret tit, for det er der ikke mange af os som er. Men du skulle faktisk prøve at rette lidt mere opmærksomhed på netop handlingen at spise. Forskning har nemlig vist at netop bevidsthed og opmærksomhed omkring hvad du spiser ikke alene vil kunne få dig til at nyde maden mere og træffe sundere valg, det vil også kunne gøre din mad endnu sundere og holde dig mæt længere. Lyder det som noget hokuspokus? Det er det ikke!

Forskning i placebo-effekt har vist at det vi tror, er sundt for os, også er det. Så hvis du med fuld opmærksomhed spiser et måltid, hvor du selv mener at have gjort alt hvad du kan for din sundhed, vil virkningen også kunne føles på din krop i form af et øget energiniveau, en følelse af at være stærk og i det lange løb en forbedret sundhedstilstand.

Opmærksomhed er den gratis ingrediens, som kan gøre alle dine måltider sundere og mere velsmagende. En bonuseffekt er også, at når du spiser opmærksomt er du dels også klar over, når du er mæt, hvilket forhindrer overspisning. Dels viser forskning at du kan holde dig mæt længere, når du husker hvad du har spist. Når hjernen har brugt tid på at registrere maden og kroppen ikke bare automatisk er blevet fodret, har maden bedre effekt. Mange overvægtige kan have glæde af at spise mere opmærksomt.

Hvordan gør jeg selv?
Ligesom langt de fleste andre mennesker har jeg indtaget en uendelig række af måltider foran min computer eller med en avis eller et magasin i hånden. Jeg har spist på farten eller i min bil. Og det gør jeg stadigvæk indimellem. Men ved det fleste måltider prøver jeg nu at overholde disse fem teknikker.

Fem teknikker til mad-opmærksomhed
1. Først gør jeg mig umage med at vælge mad, min krop virkelig har lyst til. Ikke min hjerne, som er til fals for akutte cravings og slet ikke er ligeså fornuftig og gammelklog som min krop er. På den måde sikrer jeg mig, at den mad jeg spiser er noget, jeg selv har valgt og ikke noget, jeg fortryder når jeg sidder midt i måltidet og så alligevel ikke er i stand til at nyde.
2. Jeg slukker computeren og lægger bøgerne væk. Når jeg spiser, spiser jeg. Det er ikke effektivt at tjekke mails mens man spiser. Det er dumt, ineffektivt og usundt.
3. Når maden står på bordet sørger jeg for at bruge et lille øjeblik på at registrere hvor heldig jeg er at kunne spise dette dejlige måltid.
4. Så dufter jeg til maden, beundrer den og undersøger dens tekstur.
5. Til sidst smager jeg og gør mig umage for at registrere alle smagsnuancer. Jeg mærker hvad maden gør ved min krop og prøver så vidt muligt at vende tilbage til denne tilstand af opmærksomhed og taknemmelighed måltidet igennem. Spiser jeg sammen med andre er der bare endnu mere at være taknemmelig for.

Det kræver øvelse og er som med så meget andet, der har med sundhed og bevidsthed at gøre, hårdt arbejde. Men det er ganske gratis og uden bivirkninger, så hvorfor ikke give det et forsøg? Du kan fx starte ved middagstid.

Kilde: Deepak Chopra: What Are You Hungry For? Rider 2014.

Mine yndlingsråvarer lige nu: Grønkål, appelsiner og granatæbler

Vi er ikke skabt til at spise det samme hele året rundt. Vi er skabt til at spise masser af forskellige ting og variere vores kilder til næringsstoffer henover året. Vores krop er sammensat på en måde, der gør at råvarerne vi spiser sender bestemte signaler til den om, hvilken sæson det er nu og hvordan de skal reagere. Det er forvirrende for kroppen at blive budt på jordbær i januar – og det er ikke sundt at spise avokado og sødkartofler året rundt bare fordi man kan og fordi sidste nye ernæringstrends siger de råvarer er de bedste for os. Vores kroppe er del af en årslang cyklus som vi ikke selv forstår så meget af med hovedet, men naturen giver os gode bud på, hvordan vi med kroppen kan leve mere i takt med den. Lige nu siger naturen ‘spis mættende, kostfiberholdig mad som kan holde energien høj længe’ og giver os kål og rodfrugter.

Men livet er kedeligt uden farver og så meget spræl og pang er der altså heller ikke i vinterens overvintringsgrøntsager. Hånden på hjertet. Så ved siden af basisråvarerne, kål, løg og rodfrugter, nyder jeg alligevel at det i andre verdensdele er højsæson for flere råvarer, som jeg elsker at pifte mine hverdagsråvarer op med. De udenlandske varer er prikken over i’et i mit vinterkøkken, mens de lokale varer danner fundament.

Af yndlingsråvarer lige nu har jeg tre ting, som alle har det til fælles at de er farvestrålende superfoods – det vil sige råvarer, som indeholder en særligt høj koncentration af næringsstoffer. Det er grønkål, appelsiner og granatæbler.

Grønkål: Grønkål vokser stadig på markerne. Selv har jeg dem stående i min have og brækker et par blade af flere gange om ugen. Jeg har også en stok stående i vand i min vindueskarm. Grønkål er rig på mange essentielle næringsstoffer, fx C-vitamin, kalium, vitamin K1 og beta-carotener. Grønkål er en af de absolut sundeste grøntsager, du kan spise pga. den ekstraordinært høje koncentration af kræftforebyggende glucosinolater og antioxidanter, som virker mod frie radikaler. En portion grønkål har mere kalcium end et glas mælk og mere fiber end tre skiver fuldkornsbrød. Grønkål holder dig med andre ord mæt meget, meget længe. Det gælder især hvis du spiser kålen sammen med fedt, fx olivenolie eller animalsk fedt fra eksempelvis æg. Grønkål bevarer bedst alle sine vitaminer og antioxidanter, hvis den spises rå.

Appelsiner: Jeg har købt en hel kasse med sicilianske blodappelsiner i Supermarco og jeg synes, du skulle gøre det samme, hvis du bor i København. Ikke alene er appelsiner smækfulde af C-vitamin, de smager også helt forrygende nu, hvor sæsonen er på sit højeste. De sicilianske appelsiner kan noget helt særligt og smager af så meget, at de sagtens kan udgøre en dessert helt for sig selv. Appelsiner er pakkede med såkaldte phytokemikalier som har en præventiv virkning på en lang række kræftformer og det er lige nu, hvor de er friskplukkede og har fået rigeligt tid til at modne, at næringsindholdet er allerhøjest.

Granatæbler: Granatæbler får vi især fra Mellemøsten og deres sæson er så småt ved at gå på hæld. Men der er stadig gode granatæbler at få i butikkerne. For denne tid kan vi især have glæde af granatæbler pga. deres immunforsvarsboostende egenskaber. Det er jo unægteligt rart at undgå vinterens sygdomme, hvis man kan.

 

Appelsinmarinerede andebryster med grønkål og granatæbler. Foto: Line Thit Klein for Alt for Damerne.

Appelsinmarinerede andebryster med grønkål og granatæbler. Foto: Line Thit Klein for Alt for Damerne.

 

Appelsinmarinerede andebryster med grønkålssalat

Andebrysterne får her et asiatisk tvist med appelsinsauce á la den kineserne holder af at servere. Giv en salat til, som er lavet på nogle af denne sæsons allersundeste og mest velsmagende råvarer, nemlig grønkål og granatæbler.

 

Andebryster

2 andebryster (ca. 400 g i alt)

Salt og peber

 

Sauce

2,5 dl appelsinjuice, helst friskpresset (svarer til saften af 2 appelsiner)

1/4 dl limesaft, helst friskpresset (svarer til saften af 1 lime)

2 spsk. ahornsirup

1 tsk. tørret chili

1 stang kanel

2 kardemommekapsler (eller 1/2 tsk. stødt kardemomme)

1/2 tsk. salt

 

Grønkålssalat

150 g grønkål

150 g blomkål

50 g valnødder

2 granatæbler

Olivenolie

 

Andebryster: Rids andebrysternes skindside med en skarp kniv og gnid dem godt på alle sider med salt og peber. Læg dem med skindsiden nedad på en tør pande og varm langsomt panden op mens fedtet smelter. Steg andebrysterne på denne måde ca. 20 min. til skindet er sprødt. Vend andebrysterne om og lad dem stege på undersiden i yderligere 5 min. Tag andebrysterne af men gem fedtet på panden.

Sauce: Kom alle ingredienser op i en gryde. Lad gryden stå på varmen til der er 1 dl. tilbage, det tager ca. 20 min. Hæld saucen gennem en si og over på panden hvor andebrysterne er blevet stegt. Pisk andefedt og appelsinsauce sammen og smag til med salt.

Vend andebrysterne i appelsinsaucen.

Grønkålssalat: Hak grønkål og blomkål mellemfint og hak valnødderne groft. Skrab kernerne ud af granatæblet*, mens du samler saften i en skål. Vend kål, valnødder og granatæblekerner sammen. Lige inden servering vendes med granatæblesaft og dryppes med olivenolie.

Server grønkålssalaten sammen med lunt andebryst i skiver.

*Sådan får du kernerne ud af granatæblerne: Skær med en urtekniv i granatæblets skræl hele vejen rundt på den brede led men uden at skære frugten helt igennem. Du vil gerne undgå at skære kernerne over. Vrid de to halvdele fra hinanden. Hold granatæble-halvdelene over en skål og bank med en ske på skallen. På den måde kan du få kernerne løsnet uden at få for meget af det hvide stads med, som holder kernerne på plads. Finsorter til sidst.

Har din krop glemt hvordan den får energi fra fedt?

Morgenmad: Dejlig farvestrålende kålsalat med masser af gode sager og nybagt leverpostej på siden. Aftensmad: Grøntsagsspaghetti med pesto og fiskefrikadeller. Og så lige en pause på 16 timer før jeg spiser igen. Periodisk faste virker for mig.

Morgenmad: Dejlig farvestrålende kålsalat med masser af gode sager og nybagt leverpostej på siden. Aftensmad: Grøntsagsspaghetti med pesto og fiskefrikadeller. Og så lige en pause på 16 timer før jeg spiser igen. Periodisk faste virker for mig. Billederne er fra Instagram.

Kan det virkelig passe, at du skal faste for at være sund? Ja, siger mange forskere i kor lige for tiden. Det kan hjælpe dig med både at leve længere, have lavere risiko for en lang række livsstilssygdomme og ikke mindst kan du bruge fasteteknikker til at ‘genlære’ din krop hvordan den effektivt forbrænder fedt.

Spiser du som de fleste, får du masser af kulhydrater fra især sukker og korn igennem din dag. Det er din hjerne i første omgang glad for, for den har det rigtig fint med at anvende kulhydrater til at holde sig selv i gang og dermed styre kroppens forskellige funktioner. Det er hurtigt, nemt og bekvemt for den. Fra naturens hånd er vi indrettet sådan, at vi har en trang til at gå efter kulhydraterne først og fremmest, når vi er ude og skaffe føde. Det er nemlig her den hurtige energi ligger, den som hjernen og dermed kroppen først lader op på. Kulhydrater har oprindeligt været svære at finde i naturen, derfor det ekstra incitament. Oprindeligt har vi fået dem fra frugt og grøntsager med et markant lavere niveau af hurtige kulhydrater end de kulhydratholdige fødevarer, mange baserer deres kost på i dag.

Men kroppen kan også bruge en anden form for energi end kulhydrat, som den har været vant til at tære på igennem millioner af år i de perioder, hvor det var småt med maden. Husk på at vi kun i løbet af de sidste 50-60 år er blevet vant til at have et køleskab til rådighed hvor vi kan række ud efter alverdens fristende madvarer hver gang vi føler trang til det. Gerne i 2-3 timers intervaller, som vi har fået at vide fra sundhedsmyndighederne, vi skal. Tidligere har det været nødvendigt med en lidt større indsats, og lidt ventetid måtte påregnes. Den anden form for energi hentes igennem en for kroppen lidt mere besværlig proces ved navn ‘ketose’. Her danner leveren energi fra fedt, som kroppen kan bruge. En normal gennemsnitskrop er ikke vant til at gå i ketose og derfor virker det helt grænseoverskridende for de fleste at skulle undvære mad ved det første tegn på sult. Men kroppen kan faktisk efter tilvænning ende med at blive uhyre glad for det og kreditere med mere energi, mindre sygdom – og vægttab.

Ketoseeffekten indtræffer efter at man har fastet i 16-20 timer, men indtræder hurtigere jo mere man vænner kroppen til, at den ikke får nyt brændstof hele tiden.

Hvad gør jeg selv?
Selv har jeg fastet periodisk i ca. 1 år. Jeg løber jo helst skrigende væk hvis nogen beder mig tælle kalorier (som i fx den populære 5:2 kur) eller procentdele af makronæringsstoffer. Og jeg bliver IKKE glad når nogen foreslår mig at fjerne nogle af mine elskede, smukke og næringspakkede grøntsager fra min kost (en rigtig ketose-diæt er meget høj på fedt og meget lav på kulhydrat, så selv grøntsagsindtaget skal reduceres). Så min metode er helt loose: Jeg spiser aftensmad med mine unger ved 18-tiden og spiser så tidligst min morgenmad klokken 10. Så gik der lige 16 timer uden mad. Jeg spiser gode, sunde måltider til aften uden kulhydrater fra korn og sukker og har ingen problemer med at holde min krop kørende og min hjerne koncentreret i de timer der går imellem at jeg spiser. Heller ikke selv om jeg som regel står op klokken 5 om morgenen og gerne både træner, får cykelfragtet børn i skole og skriver artikler inden morgenmaden. Min morgenmad sørger jeg så for at gøre så tilpas nærende, med fokus på masser af farvestrålende grøntsager og lidt gode proteiner fra fx æg eller hønsebouillon, at den med lidt held holder mig mæt resten af dagen frem til det er aftensmadstid igen.

Sulter jeg? Nej det gør jeg ikke. Jeg mærker noget, jeg før kunne have tolket som sult men nu har lært at registrere som kroppens utålmodighed efter stimulanser. At min hjerne og krop fungerer optimalt tager jeg som tegn på, at alt er godt selvom maven har den her uvante følelse af at være halvtom.

Gør jeg det hver dag? Selvfølgelig ikke. Der er dage, hvor sociale begivenheder og pludselige lyster forpurrer det hele. Og sådan skal det være. Men jeg gør det med største fornøjelse langt de fleste hverdage og også i weekender hvor der ikke sker alt for meget socialt.

Hvad gør det for mig?
Jeg har aldrig haft brug for at tabe mig og har derfor kun ketoses vægtreducerende egenskaber fra fagkundskaben og andre folks erfaringer. Men mit energiniveau og mit humør forbedres markant, når jeg spiser på denne måde. Desuden er det en lettelse ikke at skulle tænke på mad hele tiden, men derimod koncentrere sin indsats få gange om dagen, hvor den så til gengæld får FULD gas. Jeg bruger gerne 1 time + på at lave aftensmad (det har jeg masser af tid til for jeg har jo ikke brugt 3×10 minutter på at smøre og spise knækbrødsmadder i løbet af dagen) og sørger for at lave måltider, som er smukke og giver nydelse og velsmag på alle tangenter. Min morgenmad gør jeg mig også umage med, hvilket du måske har bemærket, hvis du følger mig på Instagram.

Måske vigtigst har jeg lært min krop lidt bedre at kende. Jeg har lært at de humørsvingninger og energiudsving, som før styrede mit liv, ikke er nødvendige og uundgåelige vilkår. Jeg har lært at lytte til min krop og mærke om det er mad eller måske noget andet, den har brug for. Lidt kærlig opmærksomhed eller en pause, måske. En kop varm myntete. En lille gåtur udenfor.

Og du kender vel det gamle ordsprog om at sulten er det bedste krydderi? Det er lige hvad det er.

Læs mere om ketose her:
Dr. Mercola: Ketogenic Diet Improves Insulin Sensitivity and Numerous Aging Markers
Madbanditten: LCHF og ketose
Marks Daily Apple: Dear Mark: Ketosis

Mit livs første kur – og 3 gode knækbrød uden korn

Jeg er startet januar ud med at gå på en form for kur. Mit livs første kur! Ikke fordi jeg er tyk, ikke fordi jeg er syg og ikke fordi jeg egentlig synes der er noget galt med den måde jeg spiser på. Jeg elsker at lave mad og fylder mit køleskab med de mest fantastiske råvarer, de to bedste forudsætninger for at leve sundt er med andre ord på plads (altså sådan som jeg tænker på sundhed – læs om det her).

Men jeg har lyst til vished. Jeg vil gerne gøre det absolut bedste for mig selv hver dag og være klar over hvad jeg kan nyde med måde og hvad jeg kan kaste mig frådende over hver dag. Jeg trænger til at iagttage mit liv med mad fra en ny vinkel og få øje på de blinde vinkler. Det gør jeg ved at skære en hel masse potentielt ‘skadelige’ mad- og drikkevarer ud af min kost i ca. 30 dage for derefter at genintroducere dem. På den måde gør jeg min krop et effektivt værktøj til at fortælle mig hvad den har det godt med og hvad der ikke er så godt.

Jeg gider nemlig ikke læse og høre alle mulige forskellige råd om, hvad jeg skal spise og hvad jeg skal holde mig fra. Jeg gider ikke høre om den nyeste kur og de nyeste superfoods langpokkerivoldfra og de nyeste ernæringsanbefalinger og da SLET ikke hvad kostpyramiden nu dikterer. Jeg vil være min egen sundhedsekspert. Mennesket er den eneste nulevende race i verden, som ikke kan finde ud af hvordan den skal spise, sove eller tage sig af sine børn. Vi tror vi skal læse bøger om alt, men jeg tror kroppen er klogere end hovedet når det kommer til nogle af vores mest basale behov.

Hvad går det ud på?

Jeg tager udgangspunkt i min samarbejdspartner Valeria Limas Primal Bootcamp-guidelines. I fase 1 ser de således ud:

Spis frit: Kød, fisk, skaldyr, æg, alle grøntsager på nær bælgfrugter (også kartofler – og grønne bønner samt ærter er ok, men de er jo desværre ikke i sæson nu alligevel…), visse typer fedtstof (kokosolie, palmeolie, dyrefedt, olivenolie, avokadoolie og smør)

Spis moderat: Forarbejdet kød (pølser, bacon etc. – så længe de overholder øvrige regler), frugt, nødder, frø og eddike (fremstillet naturligt, fx æblecidereddike)

Undgå totalt: Mælkeprodukter (ååååh min dejlige vellagrede ost!), korn, bælgfrugter (inkl. soja, kikærter, linser og peanuts), koncentrerede sødemidler (desværre også honning), forarbejdede og raffinerede fødevarer (undgå varer i emballage, undgå alle former for tilsætningsstoffer), vegetabilske olier, alkohol (ååååh min rødvin!!!!). Jeg har desuden skåret al koffein fra den potentielt kan være skadelig for binyrerne, som igen har indvirkning på humørsvingninger og depressioner.

Denne fase varer 30 dage.

Er det svært?

Ikke rigtigt. Jeg har spist ‘naturligt’ i lang tid nu og det er egentlig ganske lidt, jeg reelt skal ændre. Det er svært når man er ude og kræver lidt planlægning. For der er INTET jeg kan indtage i 7-eleven. En del af min planlægning går derfor ud på at sørge for at have køleskab, fryser og køkkenskuffer fulde af ting og sager jeg godt kan spise. Frikadeller, hjemmelavede pølser, supper, hjemmerørt sennep. Selvfølgelig masser af grøntsager, fisk, kød og frisk frugt. Og knækbrød. Det er ikke noget jeg spiser hver dag, men når jeg skal ud eller har lidt travlt er det altså meget rart at kunne hapse et hurtigt stykke brød. Selvom man efterhånden finder ud af, at et kogt æg, en gulerod eller en frikadelle er mindst ligeså godt, så ser jeg knækbrød i huset som en slags helgardering mod at træde ved siden af, når bølgerne går højt.

Jeg har efterhånden en hel del gode knækbrødsopskrifter i ærmet. Her er 3 af dem.

Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein

Sesamknækbrød

Jeg har skrevet om dette gode knækbrød før, lav det med eller uden det supersunde tang. Find opskriften her.

Hørfrø-knækbrød med chiafrø

Dette knækbrød startes dagen før og indeholder bare 4 ingredienser. Jeg starter med udblødningen i let syrligt vand da Valeria har fortalt, at det er sundere at udbløde nødder og kerner inden brug for derved at nedbryde den ‘forsvarsmekanisme’ de små hør-babyer indeholder for at undgå at blive spist. Desuden gør udblødningen, at man ikke behøver bruge æg for at få dejen til at hænge sammen.

350 g hørfrø

100 g chiafrø

50 g solsikkekerner

Vand

2 spsk. eddike

2 tsk. salt

Dag 1: Rør kernerne sammen og dæk med vand. Rør eddike og salt i.

Dag 2: Sæt ovnen på 150 grader. Fordel dejen i et tyndt lag på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Bag ca. 45-60 min. til knækbrøddene er helt sprøde.

Knækbrød med græskarkerner

Dette knækbrød er superhurtigt lavet og kan varieres i det uendelige med alle de kerner, man nu har. Det kan være en god idé at variere ingredienserne så man får næringsstoffer fra forskellige slags kerner hver gang man bager.
2 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
2 dl vand
2 æg
1 tsk. salt

Knækbrød: Sæt ovnen på 150 grader. Bland alle ingredienser til knækbrødet sammen. Beklæd en bageplade med bagepapir og hæld knækbrødsdejen ud på papiret. Læg endnu et stykke bagepapir ovenpå og fordel dejen i et tyndt lag ud over hele bagepladen med fingrene. Tag det øverste stykke papir af og sæt knækbrødet i ovnen. Bag i ca. 1-1,5 time til knækbrødet er helt sprødt. Hold øje undervejs så det ikke brænder på.

Sytten ting jeg har lært på et år

Sytten er nok mit lykketal. Da jeg var barn, var det otte for det var også min venindes og det var hende der havde fundet på det med lykketal og jeg vidste ikke rigtig hvad det betød. Så jeg tog bare det samme som hende. Jeg havde aldrig haft mod til at vælge et tal, som var så langt fra det, hun valgte, som sytten. Men nu er min første datter blevet født den 17. januar (for lige knap 7 år siden) og min mand og jeg blev kærester den 17. april (til foråret er det 11 år siden) og den 17. december for præcis et år siden i dag var jeg hos lægen som fortalte mig at jeg havde stress og en deraf udløst begyndende depression og dermed ret til at sætte mig ned og tage et lille hvil med god samvittighed og lægeerklæring. Tre ret gode og livsomvæltende ting er med andre ord sket den 17. i forskellige perioder af mit liv. Ja, det var godt for mig at få stress og få vendt fuldstændig op og ned på mit liv, som den dag i dag er alt andet end det, det var, for 1 år siden.

Jeg har lært lidt af hvert af det år, som er gået. For eksempel dette:

1. Der er ikke noget som kun er godt eller kun skidt. Ikke engang at lave en hjerneskade på sig selv, sådan som jeg har gjort. Jeg er dybt taknemmelig for at have været den oplevelse igennem.

2. Der er masser af ting galt med vores samfund og den måde vi lever sammen på og presser hinanden. Men hvis bare man sørger for at passe godt på sig selv og hinanden, gør det ikke så meget.

3. Frihed kommer i mange former. Nogle gange er der meget stor frihed i at have færre valgmuligheder.

4. Det er meget nemt at genkende tegnene på, når stress og depression er på vej tilbage. Når normaltilstanden er at være småvrissen og trist, er det tid til at arbejde mindre uanset hvor sjovt arbejdet er.

5. Det er meget sjovere at være i nuet end at planlægge fremtiden eller tænke på sin fortid.

6. Kroppen kan kun regenerere når den får fred, ikke når den er i flugt. Derfor er stress noget af det værste man kan gøre for sin sundhed. Så det er åndssvagt at stresse samtidig med man i øvrigt prøver at passe godt på sin krop.

7. Hvert øjeblik tæller. Derfor er det vigtigt at have mindre i kalenderen. Ellers er der mange øjeblikke, man ikke får med.

8. Man får den respekt fra sine omgivelser, som man viser sig selv. Pisker man sig selv af sted, gør andre det samme.

9. Stillet overfor et problem er der altid kun tre valgmuligheder: Gør noget ved det, fjern dig fra det eller glem det. Det er spild af tid at ærgre sig over noget, man ikke kan gøre noget ved.

10. Intet er sikkert her i verden ud over at alt er foranderligt. ‘This, too, shall pass’. Både det gode og det dårlige.

11. Det er mere langtidsholdbart at tage sine beslutninger med hjertet i stedet for med hovedet. Det er svært, men det kan læres.

12. Man bliver i utroligt godt humør af at slå kolbøtter i græs. Men hvis man er 35 og lidt stiv i det, skal man lade være med at slå baglæns kolbøtter – det kan give hold i nakken.

13. Man kan ændre sin sindstilstand ved at ændre ansigtsudtryk. Og man kan ændre andres dag med et smil. Prøv selv.

14. Lykken finder man inde i sig selv. Så man skal kunne mærke sig selv for at have den. Det kræver tid, ro – og måske lidt yoga.

15. At nå meget er ikke det samme som at komme langt med sit liv. Ofte finder den største udvikling sted, når vi laver ingenting.

16. De store spørgsmål i livet besvarer ofte sig selv, hvis vi går lidt væk fra dem. Jo mere vi tænker over løsninger på vores valg og problemer, jo sværere bliver det at træffe den rigtige beslutning.

17. At leve et lykkeligt liv er en beslutning, man skal tage. Det kan ikke først ske, når det næste flueben er sat, gælden er betalt af, sygdommen forsvinder, drømmejobbet viser sig. Det kan lade sig gøre nu. Men det kræver fuld opmærksomhed og en stærk vilje.